Madameposer er en praktisk og hygiejnisk løsning
En lille, praktisk pose ved navn ”Madame”. Det franske navn ”Madame”, som på dansk kan oversættes til ”frue” eller ”fornem gift kvinde”, er en del af navnet på poserne, som man bruger til at smide brugte bind og tamponer i. Hvis du er kvinde, kender du sikkert poserne fra dametoiletter. Posen er nyttig, da du nemt kan smide brugte hygiejneprodukter i den.
Sådan virker madameposer
Madameposer ses i mange sammenhænge: Du finder poserne på dametoiletter til offentlig brug, cafeer, restauranter eller på arbejdspladser. Hygiejneposerne hænger ved siden af WC’et i en såkaldt hygiejnekrog. Når man bruger en madamepose, fungerer det sådan, at man klemmer på krogen. Så åbnes madameposen, og man kan smide brugte tamponer eller bind ned i posen. Posen lukker automatisk, når krogen slippes. Det er en praktisk og hygiejnisk måde at smide bind eller tamponer ud på.
Madameposer med forskelligt design
Madameposer ses i varierende design og farver. Der er poser, som er designet helt enkelt, de er f.eks. hvide og uden tryk. Andre hygiejneposer har et kunstnerisk motiv, f.eks. en tegning af en kvinde med langt hår. Begge former for poser er lige velegnede til opgaven, da poserne er lavet af plastiktypen LDPE. Denne type plastik er blødere og mere fleksibel end andre typer plastik. Plastikket lukker samtidig effektivt affaldet inde og forhindrer lugt fra affaldet.
Hvor kan man få hygiejneposer?
Hvis du ejer en virksomhed eller skal købe ind til en offentlig virksomhed, kan du som regel få madameposer og andre hygiejneprodukter med en mængderabat. Jo flere hygiejneposer du køber, jo mere rabat kan du få. Du kan f.eks. købe hygiejneposer ved en rengøringsgrossist. En rengøringsgrossist fører ofte et bredt udvalg af hygiejneposer, så du kan finde en variant, som passer til formålet.
Hvilke slags madameposer kan man få?
Der er madameposer, som er lavet til at hænge på væggen, på en hygiejnekrog, der har en nem åbne/lukke funktion. Hygiejneposer fås også som en pakkeløsning, der sættes i en dispenser. Dispenseren placeres på væggen lige over affaldsspanden på toilettet. Hygiejneposen trækkes ud af dispenseren, bindet eller tamponen kommes i posen, og smides til sidst i affaldsspanden. Det er nemt og enkelt.
Beskyt toilet og afløb med en hygiejnepose
Madameposer har også en anden væsentlig funktion: At skåne toilet og afløb. Bind og tamponer er lavet af materialer, som er svært ved at skylle ud. Hvis tamponer eller bind skylles ud i toilettet, bliver de revet i stykker på vejen, suger en masse vand, og danner propper, som det er nødvendigt at få professionelle til at fjerne. Det kan blive dyrt og tidskrævende at få fjernet propper i afløbet pga. hygiejneprodukter. Derfor er madameposer et vigtigt udstyr på toilettet, hvad enten det er på arbejdspladser, butikker eller i offentlige institutioner.
Madameposer er et essentielt udstyr
Madameposer er en praktisk løsning til kvinder, som ikke har lyst til at smide bind eller tamponer i en fælles skraldespand, hvad enten det er på kontoret, eller andre fællesområder. Hygiejneposer sikrer privatlivets fred for kvinder som menstruerer og har brug for at bortskaffe brugte bind eller tamponer.
Vandmiljøet beskyttes med hygiejneposer
Madameposer er samtidig en bæredygtig løsning, da bind og tamponers materialer kan skade renseprocessen af vand. Nogle bind og tamponer indeholder desuden kemikalier, hvilket heller ikke er særligt smart at skylle ud i vandmiljøet. Det er ikke kun toilet og afløb hos dig, der kan tage skade af tamponer og bind. Hvis de skylles ud, kan de medvirke til propper andre steder i kloakeringen. Det er forbundet med store udgifter, når der dannes propper i det fælles kloaksystem.
Alt i alt er madameposer et centralt udstyr i flere sammenhænge. De er praktiske og nemme at bruge, når man skal af med sine brugte hygiejneprodukter. Hygiejneposer forebygger samtidig problemer med propper i kloaksystemet og beskytter vandmiljøet imod unødvendige kemikalier.
Vidste du at…
- Kvinder i gennemsnit betaler 12.000 kr. for bind og tamponer i løbet af deres liv?
- Skotland som det første land i verden har vedtaget en lov, der sikrer at de skotske kvinder tilbydes gratis hygiejneprodukter. Det sker for at forebygge “period poverty”, som på dansk kan oversættes til menstruationsfattigdom, dvs. at kvinder ikke har råd til hygiejneprodukter.
- Fagbladet Journalisten stiller tamponer og bind gratis til rådighed for deres medarbejdere.