Boligudlejning i udkantsdanmark

I nogle områder er det sværere at få udlejet sin bolig. Her finder du råd, der forbedrer dine muligheder for hurtigt at finde en lejer og  få sat din boligudlejning i gang

Den gode annonce:

Det første trin handler om boligannoncen. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at den sender et positivt signal. Som udlejer skal du undlade at skrive, hvad lejer ikke må i boligen, da dette kan virke negativt. Annoncen skal være letlæselig og overskuelig. Det vil sige, at vigtigste oplysninger skal fremgå som det første, når en potentiel lejer klikker på annoncen. Dette indebærer oplysninger omkring husleje, lejeperiode, depositum, forudbetalt husleje, størrelsen på lejemålet, og hvor mange værelser der er. Den gode annonce skal tiltrække den rigtige lejer og den er det første skridt på vejen mod en god boligudlejning.

De gode billeder:

På din annonce er det en stor fordel at have billeder. Det giver folk en idé, om hvordan boligen ser ud. Når der skal tages billeder, er det vigtigt at følge disse råd, så boligen fremstår bedst muligt.

Ryd op – Boligen skal være pæn og ren, da rod og snavs er forstyrrende. Det får hurtigt et rum til at virke mindre.

Vask vinduer – Når dine vinduer er nypudsede, får du mere lys ind. Boligen vises fra sin bedste, og rummene er langt mere indbydende.

Gør plads – Hvis du er en af dem, der har mange møbler og pyntegenstande, er det en fordel at pakke dem væk. Dette gør, at den kommende lejer kan visualisere sine egne tanker i om boligen og indretning.

Køkkenet – Dette kan kort beskrives helt enkelt. Der skal være rent! Husk at få taget opvasken, tørt flader af – særligt kogepladen. Udover dette kan du med fordel fjerne personlige ejendele så som magneter og billeder på køleskabet.

Badeværelset – Badeartikler skal fjernes fra brusekabinen, fx en badehætte. Fjern også synlige misfarvninger og kalk på installationer. Sæt tandbørstekrus og andre artikler ind i skabet. Kort sagt, du skal få det til at skinne.  

Planter der er visne – Visne planter kan let forstyrre oplevelsen af et ellers pænt rum. Skift de gamle planter ud og sæt nogle nye og friske blomster frem i stedet. Dette giver mere charme til billeder og fremvisninger.

Den gode besvarelse:

Når du besvarer henvendelser vedrørende boligudlejning, er det vigtigt at være serviceminded og venlig. Svar pænt tilbage på alle henvendelser. Der er chance for at den perfekt lejer gemmer sig bag en mindre fyldest gørende henvendelse. Når alt dette er sagt, så er det vigtigt, at du ikke glemmer, de rammer du har sat fra start. Det er dog vigtigt, at du får dette kommunikeret på en ordentlig og høflig måde, hvad lejer må og ikke må i lejligheden.

En god dialog med lejer er vigtigt fra start til slut i en boligudlejning.

Den gode fremvisning:

Når der er kommet henvendelser på din bolig og du har udvalgt nogen, som du synes passer godt ind i lejemålet, kan du invitere dem på en fremvisning. Her er det en god idé at følge de anbefalede råd under punktet ”De gode billeder”, så boligen vises fra sin bedste side.  Tag godt imod alle der kommer og ser lejemålet, lad dem selv gå rundt og se boligen, så de ikke føler at de bliver åndet i nakken. Dette kan virke  afskrækkende på nogen, især hvis du er igang med udlejning af lejlighed, hvor pladsen oftest kan være trang.

Den gode aftale:

Lejekontrakten – er alfa og omega for et forsat godt samarbejde og udgangspunktet i at misforståelser ikke kan forekomme. Hvis den er tvetydig eller uforståelig, er det til besvær for både dig og lejer. Det bedste råd er at få en professionel til at lave denne, da de har helt styr på, hvad man må skrive og ikke skrive.

Indflytningsrapport – Som udlejer skal du huske at dokumentere alt. Både på skrift og med billeder. Dette sikrer, at der efter endt lejeperiode ikke kan være tvivl om, hvorvidt depositum skal tilbage betales.

2 comments

  • Simon F. T.

    God artikel 🙂 Tager helt klart imod de gode råd! TAK!

  • Lisbeth Winge

    Jeg er interesseret i lejebolig da jeg har fået job i Tønder – rykker fra Sjælland og søger derfor bolig fra omkring 1-5-18 i Tønder eller omegn. Søger stort værelse m/adgang til køkken mv. . / eller 1-2 værelses lejlighed -(gerne møbleret) og gerne i villa hvor jeg evt. kan hjælpe med at holde haven. Er der nogen herinde der kan hjælpe eller kender nogen der kan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *